Vi søger en projektleder til vores afdeling i København
Er du klar til at sætte dit præg på en veletableret virksomhed og være en del af vores spændende projektafdeling, så søger vi en dygtig og selvstændig projektleder.
Projektlederen skal indgå i et stærkt team af dygtige medarbejdere, hvor samarbejdet er i højsæde. Projektlederen vil få arbejdsplads i vores afdeling i Bådehavnsgade i København.
Opgaver:
- Nøgleordene i arbejdsområderne vil være: Rådgivning, tilbudsgivning og ordrebehandling, herunder projektstyring, opmåling, byggepladstilsyn, samt projektmøder med bygherre.
- Med reference til projektchefen i Aarhus får du ansvaret for selvstændigt at gennemføre projektering og levering af storkøkkener hos nye og eksisterende kunder.
- Vores konsulenter vil typisk have den første kontakt. Herefter er det dig, der er ansvarlig for det videre forløb, og dig der sikrer, at ordren kommer i hus og bliver leveret til kundens tilfredshed.
Faglige kvalifikationer:
- Du kan have erfaring fra en tilsvarende stilling i branchen, eller du kan være f.eks. konstruktør eller ingeniør.
- Du er fortrolig med projektstyring.
- Du har flair for teknik i almindelighed.
- Du har gode købmandsmæssige egenskaber og er resultat- og detaljeorienteret.
- Du har evnen til at forstå kundens behov og problemer og kan løse dem med gode, kreative og alternative løsninger.
- Du har grundlæggende it-færdigheder, og det er en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Dynamic AX.
Personlige kvalifikationer:
- Du trives i en travl hverdag og er indstillet på at yde en ekstra indsats i travle perioder.
- Du trives med selvstændigt arbejde og har selvtilliden i orden, men er også en teamplayer.
- Du har en entusiastisk og proaktiv tilgang til dit arbejde.
- Du er professionel med et smil.
- Du er serviceminded, udadvendt og har en god situationsfornemmelse.
- Du har gode sociale egenskaber og en positiv indstilling.
- Du har et godt humør og masser af gåpåmod.
Virksomheden tilbyder dig:
- En spændende og udfordrende stilling hos en yderst veletableret dansk virksomhed med stærke værdier og bløde kommunikationsveje.
- En inkluderende kultur, hvor dine ideer og inputs værdsættes og hvor du er medbestemmende i din egen hverdag.
- En gage der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer.
- Attraktive personalegoder.
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale.
Din ansøgning og dit CV bedes sendt til HR-ansvarlig Janne Larsen (jla@bentbrandt.dk) senest den 17. maj 2024, mærket ”projektleder”. Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til projektchef Lars Torstensen på telefon 8930 0000.