Indtast søgeord

Gryder

Standardsortering

Sorter efter

  • Standardsortering
  • Laveste pris
  • Højeste pris
  • Tilføjet for nylig
  • Varenr.
Vis

Vis

  • Fast lavpris
  • Kampagnevare
  • Restpartier
Varegruppe

Varegruppe

  • Isenkram
Mærke

Mærke

  • Cristel
  • Destino
  • Le Creuset
  • Paderno
  • Scanpan
  • Staub
  • Urban
Serie

Serie

  • Castel'Pro
  • Grand Gourmet
  • IQ
  • Pro IQ
  • Urban
Bredde

Bredde

  • 5-10 cm
  • 25-30 cm
  • 30-35 cm
Dybde

Dybde

  • 10-15 cm
  • 20-25 cm
Højde

Højde

  • 0-5 cm
  • 5-10 cm
  • 10-15 cm
  • 15-20 cm
  • 20-25 cm
  • 25-30 cm
  • 30-35 cm
  • 40-45 cm
  • 45-50 cm
  • 50-75 cm
Diameter

Diameter

  • 10-15 cm
  • 15-20 cm
  • 20-25 cm
  • 25-30 cm
  • 30-35 cm
  • 35-40 cm
  • 40-45 cm
  • 45-50 cm
  • 50-75 cm
Rumfang

Rumfang

  • 1-5 l
  • 5-10 l
  • 10-15 l
  • 15-20 l
  • 20-25 l
  • 25-50 l
  • 25-50 cl
  • 50-100 l
  • 50-75 cl
  • 100+ l
Materiale

Materiale

  • 18/10 Rustfri stål
  • Aluminium
  • Støbejern
Form

Form

  • Oval
  • Rund
Farve

Farve

  • Grøn
  • Grå
  • Rød
  • Sort
52 Produkter
Viser 52 af 52 produkter

Der er mere end 90 forskellige gryder at vælge imellem hos BENT BRANDT, og det er ikke kun størrelsen, der er forskellig. Der er gryder i rustfrit stål, aluminium, støbejern og kobber – og hvad er bedst?

Der er ikke et entydigt svar. Det handler om, hvilken varmekilde, gryden skal bruges på – og hvad du skal bruge den til? Skal du bruge låg – og skal det være af glas, så du kan følge med i tilberedningen? Skal gryden kunne gå i opvaskemaskine, og skal den kunne sættes på bordet foran gæsterne?

Den bedste gryde er et meget personligt valg, men her er nogle pejlemærker, når du skal vælge.

Gryder af aluminium

Aluminium er et fremragende materiale til at overføre varmen fra varmekilden. Det går hurtigt og varmen fordeles jævnt. Og så vejer aluminium ikke så meget som de øvrige materialer, så gryderne er nemmere at arbejde med – og det er ikke uvæsentligt, hvis det er store gryder, du skal håndtere.

Er aluminiumsgryden forsynet med non-stick belægning er det ikke nødvendigt at bruge fedtstof, og gryderne er nemme at rengøre. Gryder af aluminium er produceret med en sandwichbund, der indeholder stål, så gryderne kan bruges på alle varmekilder

BENT BRANDT har et stort udvalg af aluminiumsgryder i sortimentet fra Scanpan.

Gryder af rustfrit stål

Gryderne i rustfrit stål er lavet af kromnikkelstål, der er den bedste stålkvalitet. Det er en legering, der består af stål, krom og nikkel – 18% krom og 10% nikkel. Kvaliteterne kaldes 18/10.

Også gryderne i rustfrit stål er produceret med en sandwichbund med lag af aluminium, så stålets evne til at overføre og fordele varme fra varmekilden forbedres med hjælp fra aluminium. Rustfrit stål er et robust materiale, der er nem at rengøre, og som tåler maskinovask.

BENT BRANDT har gryder i rustfrit stål i sortimentet fra Destino, Paderno og Cristel.

Gryder af støbejern

Støbejern er kendt for at være et af de bedste materialer til madlavning. Varmen fordeles jævnt og ensartet i gryden, og varmen holder sig længe efter, at varmekilden er slukket. Støbejern kan bruges på alle varmekilder – også induktion og i ovn og på udendørs grill.

Støbejern tåler ikke store temperaturudsving – sørg for langsom opvarmning og nedkøling.

BENT BRANDT har støbejernsgryder med emaljerede indersider i sortimentet fra Le Creuset og Urban.

Gryder af kobber

Kobber er et effektivt materiale til at overføre varmen fra varmekilden, jævnt og meget hurtigt. Kan bruges på alle varmekilder – undtagen induktion.

Kobber skal vaskes op i hånden. Det er ikke nødvendigt at pudse kobberet – det kan blive skinnende flot og rent ved at lade grejet ligge i varmt vand med citronsyre i et kvarters tid. Brug en blød svamp og skyl efterfølgende tingene i vand med opvaskemiddel før aftørring.

BENT BRANDT-sortimentet af kobbergrej omfatter en minigryde med låg, en minikasserolle og en minibradepande, der inviterer til meget flotte portionsserveringer ved bordet. 

Scanpan er dansk kvalitet

I Ryomgård på Djursland fremstilles meget innovative gryder af 100% genbrugsaluminium i en nøje udvalgt legering. Den flydende aluminium hældes ved håndkraft i støbeformen, hvor den støbes med et tryk på 250 tons. Herefter forankres 20.000 grader varmt titanium med moderne teknologi i den komprimerede aluminium, hvorefter gryderne påføres en af fabrikkens patenterede, hærdede non-stick belægninger, som giver gryderne en enestående holdbarhed.

Sortimentet hos BENT BRANDT omfatter gryder fra følgende serier:

Scanpan TechnIQ: Det er en helt ny, unik Stratanium+ belægning, som består af flere lag non-sticks blandet med små og store hærdede partikler. Det forstærker belægningen og danner en ru overflade, som under stegning skaber en række mikro-hulrum under dine råvarer. Det forbedrer stege- og bruningsegenskaberne markant samtidig med, at slippeevnen øges og rengøring bliver exceptionel nem.

Scanpan Pro IQ: En serie af gryder fra 3,2 til 6,5 liter og kasseroller på 1,7 og 2,5 liter – alle med en kerne af aluminium og flere lag non-stick belægning, der i produktionsprocessen smeltes sammen. Resultatet er en perfekt varmefordeling og en gryde, der ikke vejer ret meget, og som er nem at håndtere. Belægningen er meget slidstærk og tåler brug af metalredskaber, ligesom den er rengøringsvenlig, men ikke velegnet til opvaskemaskine – brug i stedet opvask med sulfo. Kan anvendes på alle varmekilder – også induktion. Ovnfast op til 260°C. Følg tilberedningen i gryden gennem det tætsluttende glaslåg, der er udstyret med dampventiler og stålkant. Grebene er fremstillet i rustfrit stål, som holder sig kølige længere.

Paderno er gryder for professionelle

Den italienske producent af den store serie af veldesignede gryder i rustfrit stål fra 4 til 50 liter er i dag en af verdens førende leverandører til professionelle køkkener verden over. Gryderne i Grand Gourmet-serien er udvendig og indvendig satin-poleret og med en 7,1 til 9,5 mm tyk sandwichbund af stål/aluminium/stål, der både sørger for en god varmefordeling og gør gryderne velegnede til alle varmekilder inklusiv induktion. Tykkelsen på grydernes bund og sider er ens, så det er solidt kram. De ergonomisk formede håndtag af rustfrit stål er hule, så de holder sig kølige.

Cristel er fransk og fremragende

Det er fransk lækkerhed, du får i hånden. Siden 1849 har der været fremstillet gryder på fabrikken, og i dag er det en næsten klinisk ren teknologi, der frembringer gryder i en ekstrem høj kvalitet og finish, som har gjort Cristel til de foretrukne gryder på mange af verdens toprestauranter.

BENT BRANDT har gryder og kasseroller fra Cristel i 2 serier, der begge er velegnede til brug på alle varmekilder:

Cristel Castel’Pro: Det er et forstærket aluminiumslag i 5-lags konstruktionen, der sørger for en fuldstændig ensartet og lynhurtig opvarmning langs både grydens bund og sider. Det elegante, karakteristiske afrundede design betyder, at det er lettere og hurtigere at røre f.eks. saucer og cremer til en ensartet konsistens. Grydernes krop og kant er fremstillet i et stykke. Det gør gryden hygiejnisk, let at rengøre og nem at hælde uden at dryppe. De solide, ergonomisk udformede greb på gryder og låg gør det nemt og behageligt at håndtere gryder og kasseroller i et travlt køkken.

Cristel Strate: Det er nytænkning i det professionelle køkken. Gryder og kasseroller uden greb og håndtag fylder mindre – både på komfuret og ved opbevaring. Denne serie af gryder og kasseroller er uden greb og håndtag, men flyttes nemt og hurtigt ved hjælp af løse, kolde håndtag eller greb, der griber solidt fat i det ensartede gribefelt på alle gryder og kasseroller. Det er sikkert og uden risiko for at brænde fingrene.  Greb og håndtag skal tilkøbes. Serien er fremstillet i matpoleret 18/10 rustfrit stål. 

Destino er det store sortiment til små priser

Det er vores egne produkter, hvor du får gryder fra 2,8 til 36 liter og kasseroller fra 1 til 4 liter i en ordentlig kvalitet til meget fornuftige priser. Fremstillet i 18/10 rustfrit stål med en 6,6 mm sandwichbund, der både sørger for en hurtig og perfekt varmefordeling og gør produkterne egnede til alle varmekilder – også induktion. Sortimentet omfatter også gryder og kasseroller med non-stick belægning, som ikke tåler metalredskaber og maskinopvask. Rengøres i stedet med sulfo.

Le Creuset er fransk støbejern

Det professionelle Le Creuset-sortiment hos BENT BRANDT består af blanke og mat-sorte gryder suppleret af en ikonisk rød og grøn serie, der både på bordet og buffeten er et markant signal om køkkenets sans for håndværk og kvalitet.

Støbejern er et fantastisk materiale til madlavning. Varmen fordeles jævnt og ensartet i gryden, og den sandfarvede, indvendige emalje er glasemalje og egner sig specielt godt til langsom tilberedning, mens gryder med mat-sort, indvendig emalje er ideelle til at stege, brune og grille. Den indvendige emalje er holdbar, den beskytter mod misfarvninger og absorberer ikke smag og lugt. Den slidstærke, udvendige emalje er nem at rengøre.

Le Creuset kan bruges på alle varmekilder – også på induktion, i ovn og på udendørs grill.

Lad os hjælpe dig til det rigtige valg

Medarbejderne i Isenkramafdelingen kan guide dig rundt i junglen af gryder. Ring 8900 0000 mens du har vores hjemmeside åben, så vi i fællesskab kan finde de grydeløsninger, der passer til dine ønsker og behov.